Ejerskifteforsikring til drømmehuset
Skal I købe et nyt hus, bør I tegne en ejerskifteforsikring
Ønsker I at købe drømmehuset til jeres familie?
Så husk ejerskifteforsikringen
Der kan være flere grunde til, at man ønsker at købe hus. Men uanset om man ønsker sig mere eller mindre plads, er det en god idé at tegne en ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring, inden man køber nyt hus.
Med en ejerskifteforsikring til hus er man nemlig sikker på, at man ikke køber katten i sækken. Selvom der skulle være skjulte skader på dit nye hus, går ejerskifteforsikringen i mange tilfælde ind og dækker udgifterne til udbedring.
Derfor kan det blive dyrt at spare ejerskifteforsikringen væk, når du køber et nyt hus.
Hvad er en ejerskifteforsikring?
En ejerskifteforsikring er en forsikring, der dækker alvorlige skader og ulovlige el- og vvs-installationer på huse, som ikke fremgår af tilstandsrapporter eller elinstallationsrapporter. Forsikringen ved ejerskifte tegnes af køberen af et hus, og den løber i mindst 5 år.
Dine fordele ved en forsikring i forbindelse med ejerskifte
I forbindelse med ejerskifte kan det være givet godt ud at investere i en forsikring. En ejerskifteforsikring giver nemlig en række fordele for dig som huskøber, der sikrer dig at du er bedre stillet, hvis uheldet skulle være ude.
Sikkerhed for dækning ved store alvorlige skader
Dækker ulovlige el- og vvs-installationer
Dækker nærliggende risiko for skade
Selvrisiko på kun 5.000 kr. pr. skade
Vælg din egen foretrukne dækningsgrad
Gælder i mindst 5 år
Hvad dækker ejerskifteforsikringen?
Uanset om der er tale om et helårshus eller et sommerhus, giver en ejerskifteforsikring dig sikkerhed, hvis der opdages skjulte skader efter overtagelsen. Forsikringen dækker skader med væsentlig betydning for boligens funktion, f.eks. utætheder i tag, skotrender eller konstruktioner, men ikke forhold der var lovlige efter datidens bygningsregler.
Når du vælger mellem basis og udvidet dækning, bør du overveje din tidshorisont i boligen samt dine forventninger til dækningen. En udvidet ejerskifteforsikring giver bredere beskyttelse og kan også omfatte forhold på grunden, som forurening eller ulovlige kloakinstallationer. Den kan tegnes med 5 eller 10 års dækning, hvilket kan være en fordel – særligt ved ejendomme med større grunde.
Da dækningen ved udvidede forsikringer varierer fra selskab til selskab, er det en god idé at gennemgå betingelserne nøje, så du vælger den løsning, der matcher netop dine behov.
Selvrisiko og vejledende priser
Ifølge loven er der en selvrisiko på 5.000 kr. pr. skade på ejerskifteforsikring, dog maksimalt 51.000 kr. i alt, så længe forsikringen er i kraft. I Dansk Boligforsikring har vi dog nedsat den maksimale selvrisiko til 20.000 kr. Bemærk, at dette gælder kun ejerskifteforsikringer udstedt efter 5. april 2019.
Basisdækningen er som udgangspunkt ens i alle selskaber. Det er prisen til gengæld ikke. Hvis du skal tegne en ejerskifteforsikring, er det værd at indhente tilbud fra mindst to forsikringsselskaber. Når du skal beslutte dig for, hvilken ejerskifteforsikring du skal vælge, bør du derudover også undersøge, om forsikringsselskabet yder fuld forbrugerbeskyttelse.
Ofte stillede spørgsmål om ejerskifteforsikring
Prisen på en ejerskifteforsikring kan variere meget. Det kommer af, at hvert forsikringsselskab har forskellige prislejer, og at prisen er afhængig den konkrete bolig. Størrelse, beliggenhed og byggestil er eksempler på de ting, der har betydning for den endelige pris. De forhold, der er beskrevet i tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten er ligeledes afgørende. Typisk starter priserne på en ejerskifteforsikring fra omkring 13.000 kr.
Som udgangspunkt dækker ejerskifteforsikringen skjulte skader, der opdages i boligen, og som har en væsentlig betydning for husets funktion. Forsikringens dækning indbefatter alle bygninger på ejendommen, såfremt de er undersøgt af den byggesagkyndige og sagkyndige i forbindelse med tilstandsrapport og elinstallationsrapport.
Hvis du går med overvejelser om, hvorvidt din forsikring skal dække i 5 eller 10 år, skal du vælge, om du vil tegne en basis ejerskifteforsikring eller en udvidet. Forsikringsperioden kan kun sættes til op til 10 år, hvis du vælger en udvidet forsikring. Gør du det, har du samtidigt en bredere dækning. Selvom du ikke kan få dækning i 10 år med en standard ejerskifteforsikring, kan du godt forlænge perioden, inden den udløber. Ulempen ved det er dog, at det er en dyrere løsning. Hvis du på forhånd ved, at du gerne vil være forsikret i en længere periode, vil det være mest hensigtsmæssigt at tegne en udvidet ejerskifteforsikring fra starten. Hvis du glemmer at forlænge din standard ejerskifteforsikring, inden den udløber, vil det være for sent.
Når du som køber afslutter en bolighandel – måske endda før – begynder du typisk at undersøge, hvilke forsikringer du skal tegne. Man kan skelne mellem de forsikringer, der er lovpligtige, og de der ikke er. En ejerskifteforsikring er ikke lovpligtig, på trods af at nogle måske kan være af opfattelse. Selve standarddækningen på forsikringen er dog bestemt ved lov.
Hvis sælger har benyttet sig af huseftersynsordningen, får køber mulighed for at tegne en ejerskifteforsikring. Som led i huseftersynsordningen er sælger forpligtet til at betale halvdelen af forsikringspræmien på ejerskifteforsikringen. Det er sælger, der indhenter tilbud på en ejerskifteforsikring, hvilket ofte vil være den billigste. Hvis køber foretrækker en anden ejerskifteforsikring, er sælger stadig kun forpligtet til at betale det beløb, der svarer til halvdelen på den originale. Det er altså både sælger og køber, som betaler for ejerskifteforsikringen.
Den største forskel på en basis og en udvidet ejerskifteforsikring er, at førstnævnte dækker i 5 år, og sidstnævnte dækker i op til 10 år. En udvidet har desuden en bredere dækning. Kosmetiske forskelle på fliser og sanitet, forurenet grund (ved vidensniveau 2) og ulovlige stik- og kloakledninger i grunden udenfor bygningen er eksempler på, hvad en udvidet forsikring dækker, der går udover basisdækningen.
Pr. 1. januar 2019 skal de danske forsikringsselskaber opkræve et bidrag på en række forsikringer til genopbygning af Garantifondens formue.
Der vil for Dansk Boligforsikrings vedkommende blive pålagt et bidrag på 10 kr. på ejerskifteforsikringer og sælgeransvarsforsikringer.
Du kan læse mere om Garantifonden her.
Forsikringsbetingelser
Hvis du ønsker at læse mere om dækningen, kan du hente de gældende forsikringsbetingelser via knappen herunder. Her finder du alle detaljer om, hvad og hvordan forsikringen dækker.
Hvis du allerede har tegnet forsikring, kan du i din police se præcis, hvilke betingelser der gælder for dig.
